Husarsteg - hyp hyp hurra!
Nej, der bliver ikke brugt hestekød i husarsteg, men derimod nakkefilet af svin. Her serverer jeg den med Hasselback kartofler, glaserede gulerødder og en skøn sovs. (Opskrift herunder) Husarsteg Ca. 6-8 pers. 1,5 kg nakkefilet 200 g bacon 1 løg 3-4 fed hvidløg Ca. 300 g champignon 2-3 spsk persille 1 spsk timian Salt og peber 1/2 l oksebouillon 2 dl rødvin 1 dl piskefløde Ribsgele efter smag Maizena Evt. kulør Skær baconen op i helt små tern. Hak løg og hvidløg fint. Hak champignoner relativt fint. Steg baconternene på en pande til de er gyldne men ikke sprøde. Kom løg og hvidløg ved og steg til begge dele begynder at falde sammen. Kom de hakkede champignoner ved og steg videre til al væden er fordampet. Imens hakkes persille og timian fint. Kom krydderurterne i panden og smag til med salt og peber. Lad blandingen køle af. Nakkefileten pudses af, hvis det er nødvendigt. Skær den derpå i ca. 2 cm. tykke skiver uden af skære helt igennem, så stegen stadig hænger sammen for neden. Stegen krydres med salt og peber, og den afkølede blanding fordeles mellem skiverne. Bind derefter stegen sammen med kødsnor på kryds og tværs, så den holder sammen. Kom stegen i et ildfast fad og hæld bouillon og rødvin ved. Kom evt. lidt ekstra suppeurter i fadet, og sæt stegen i en 180 grader varm ovn i ca. 2 timer. Tag stegen ud af ovnen, flyt den over på et skærebræt og lad den trække mens sovsen laves. Si skyen fra stegen over i en mindre gryde. Kom fløden ved og lad sovsen koge op. Jævn den med maizena rørt op i lidt vand til passende konsistens. Smag sovsen til med salt og peber og lidt ribsgele og giv den en smule kulør. Kogte kartofler er godt til, men jeg har valgt at lave: Hasselback kartofler 4 pers. 1 kg faste kartofler (ikke for små) 100 g smør 2-3 spsk olivenolie 2-3 fed hvidløg 1 spsk frisk rosmarin 2 spsk frisk timian Salt Skræl kartoflerne og skær et lille stykke af på den lange led, så de kan stå stabilt. Pres en kødnål eller lign. igennem tæt på bunden af kartoflen, og skær den derpå i ganske tynde skiver uden at kartoflen skæres helt igennem (det forhindrer kødnålen). Gentag processen med de øvrige kartofler. Smel smørret i en lille gryde, kom knust hvidløg, finthakket rosmarin og timian ved samt olivenolie. Kartoflerne pensles generøst med denne blanding og sættes i en 180 grader varm ovn i en times tid. Pensl dem løbende med mere af smørblandingen undervejs.

Beef Wellington - en rigtig nytårsret!

Meatloaf - forloren hare på amerikansk

Kristus er til Guds velbehag!

Spaghetti and meatballs

Engelsk bøf med bløde løg og skysovs - en klassiker du ikke må gå glip af.

Helstegt kylling i ovn med rodfrugter og den bedste skysovs | Drengen på Landet

Pad See Ew - skøn nudelret fra Thailand

Fiskköttbullar | Leif Mannerström

Kyllinge fajitas - lækker fingermad fra tex-mex køkkenet!

Harvesting Giant Ginger to Sell at the Countryside Market | Caring for Sugarcane

William Exposes Camilla's Daughter's Secret Plot Against Diana's Legacy! Charles Demands Answers Now

Boeuf Bourguignon - med og uden alkohol...

Kylling a la creme med morkler og kartoffelgaletter

Full English breakfast - her er der brug for en stor tallerken!

Den allerbedste måde at grille kylling på! Butterfly Kylling danoise.

CHOSEN ONE!! YOUR IDENTITY REVEAL JUST SHOOK THE INTERNET... AND THEIR MINDS

Med Kniven For Struben S03E10

Pour Cement into Glass Bottles😱! Every house needs this and no one does it! Creation Daily

Græske “snacks”: Sprøde Tomat-keftedes og Reje-Saganaki - perfekt til en lun sommeraften.

