Et råb om håb (6:6) | Kampen er svær, men håbet lever!

I episode 6 af Et råb om håb følger vi Dorthe, som ser frem mod en ny hverdag fyldt med træning, struktur og lange gåture, der skal styrke hendes liv uden alkohol. Men virkeligheden viser sig at være mere kompleks. Når ensomheden rammer, og stilheden bliver for tung, dukker trangen til flaskerne op igen – og kampen for at holde fast i den nye vej bliver sat på prøve. Vi møder også Tony, som lever med følgerne af en alvorlig rygskade. Trods smerter og udfordringer finder han stor mening i at hjælpe til på Den Blå Oase. Her tager han del i alt fra praktiske opgaver som opvask til at gøre klar til julegaver, og fællesskabet giver ham en følelse af at være brugbar og værdsat. Tony modtager også EEG-træning, som hjælper ham med at finde ro i både krop og sind, så han bedre kan håndtere smerter og de mange tanker, der holder ham vågen om natten. Samtidig er John og Anni i gang med den store flytning til deres nye hjem. Processen viser sig at være både følelsesmæssigt og praktisk udfordrende, når år med ophobede ting skal sorteres og slippes. Midt i kaosset opstår spørgsmålet: Kan de finde ro og få skabt en stabil hverdag i deres nye omgivelser? Serien et råb om håb er produceret for tvSyd med støtte fra Club Syd af Story Park Media. 👉 Subscribe på kanalen lige her: ▶️    / @tvsydliv   Eller på tvSyds anden kanal lige her: ▶️    / @tvsyd