Musik i virkeligheden - Savage Rose- Stien i bjerget

I en kælder på Nørrebro i København får Rasmus Poulsen gæster, der fortæller de virkelige historier bag en række markante sange. I 1989 tog Annisette og Thomas Koppel fra Savage Rose til Tyrkiet for som støtte at overvære en retssag mod medlemmer af musikgruppen Grup Yorum, der var anklaget for at have sunget på kurdisk. Et par dage senere optrådte Annisette og Thomas Koppel ved en udendørs koncert, hvor de sang og spillede det kurdiske nummer "Stien i bjerget" på dansk for derefter hurtigt at flygte ud af landet. Annisette fortæller om den oplevelse.