Hvad skal vi med vores følelser?

Hvad skal vi med vores følelser? ”Få det til at gå væk – jeg vil ikke have det sådan her.” Sådan siger mange i terapilokalet, når svære følelser fylder for meget. Men hvad nu, hvis følelser ikke skal fjernes, men forstås? Professor i klinisk psykologi Mia Skytte O’Toole viser, hvordan følelser både kan forstyrre og guide os. Fra vrede og angst til glæde og afsky bærer de nemlig information om det, der virkelig betyder noget for os. Medvirkende: Mia Skytte O’Toole, professor i klinisk psykologi, Aarhus Universitet Om episoden: Vi undersøger, hvad følelser egentlig er, og hvorfor de ikke bare skal reguleres væk. Undervejs ser vi på, hvordan følelser guider vores valg, hvad det vil sige at kunne skelne mellem dem, og hvordan terapi kan hjælpe os med at forstå – frem for at fjerne – det, vi mærker. Om serien: Som Sagt Korte, fortællende forskningsfilm, hvor forskere fra hele Danmark besvarer ét stort spørgsmål på fem minutter. Perfekt til at blive klogere på farten! Udviklet af Folkeuniversiteterne · Støttet af Novo Nordisk Fonden & Carlsbergfondet · Optaget i Aulaen på Aarhus Universitet · Produceret af GotFat Productions #SomSagt #Psykologi #Følelser #MentalSundhed #forskning