27. august 1995 Vejle Boldklub-Ikast 1-1

VB-Ikast 1-1 (0-0) Erik Boye, Lars Døhr, Klaus Eskildsen, Thomas Gravesen, Finn Christensen, Lasse Ottesen, Jesper Mikkelsen, Jens Madsen, Alex Nørlund, Jesper Søgaard, Peter Graulund. Udskiftningsspillere: Brian Christensen (afløste i det 58. min. Peter Graulund), Lars Jensen (afløste i det 68. min. Jesper Mikkelsen) og Eduard Demenkovets (afløste i det 77. min. Alex Nørlund) Kampens gang: 62. min. 0-1 Ove Hansen 72. min. 1-1 Jens Madsen. Dommer: Jørn West Larsen Tilskuere: 3.796 Efter 4-1 ude over Ikast i Giro Cup ugen forinden var VB favorit, nu hvor det gjaldt de to klubbers møde på Vejle stadion i Superligaen. Men sådan skule det ikke være, for efter en målløs første halvleg sluttede kampen 1-1. Mod et meget defensivt indstillet Ikast-hold havde VB svært ved at dirke gæsternes forsvar op. VB havde dog de få chancer første halvleg bød på, mens Ikast ikke tilspillede sig en eneste regulær målchance. Efter et par gode tilbud til begge hold (VBs Jens Madsen havde således et hovedstød på overliggeren) kom Ikast foran i det 62. minut, da Ove Hansen på Kern Lyhnes aflevering blev spillet helt fri og kunne score i et tomt mål. Udligningen faldt 10 minutter senere, da Jens Madsen med et hårdt præcist spark sendte bolden i mål.