Psykologi: Derfor fejlvurderer du dig selv hele tiden
Vi tror, vi kender os selv. Men hvad hvis det netop er problemet? Mennesket har et grundlæggende behov for at se sig selv som lidt bedre, lidt klogere og lidt vigtigere, end vi egentlig er. Ifølge psykologien er det ikke en fejl – men en forudsætning for at fungere. For hvis vi så helt realistisk på os selv og vores liv, ville mange af os miste drivkraften til overhovedet at handle. Hør psykologiprofessor Jesper Dammeyer forklarer, hvorfor vi systematisk fejlvurderer os selv, og hvad det gør ved vores måde at tænke og handle på. I denne uges VERDEN FORSØGT FORKLARET viser han, hvordan behovet for ‘selvstyrkelse’ kan få os til at hævde os – særligt når vi bliver mindet om vores egen dødelighed – og hvordan det kan komme til udtryk i alt fra hverdagsadfærd til mere ekstreme holdninger. Når fugle bygger reder, overvurderer de ofte, hvor meget materiale de kan bære i næbbet. Vi gør noget lignende: Vi overvurderer vores egne evner og vores betydning. Det er en optimismebias, der får os til at kaste os ud i krævende projekter – fra lange uddannelser til familieliv. Var vi fuldt realistiske om, hvor komplekst og besværligt livet er, ville mange af os slet ikke gå i gang. Forskning viser også, at mennesker med depression ofte vurderer sig selv mere realistisk – et fænomen, der kaldes depressiv realisme. Samtidig mener de fleste af os, at vi er bedre end gennemsnittet: bedre kolleger, bedre partnere, bedre til det meste. Næsten hver 10. vurderer endda, at de kunne vinde en kamp mod en løve … Fordi vi er bevidste om os selv, kan vi forestille os, hvordan vi kunne være anderledes – og hvem vi gerne vil være. Det giver mulighed for udvikling, men også for tvivl, overtænkning og en konstant spænding mellem det, vi er, og det, vi stræber efter. Bliv klogere på, hvorfor du tager fejl af dig selv – og hvorfor det måske er det bedste, der kan ske. JESPER DAMMEYER er professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet. Han bliver interviewet af prorektor samme sted, KRISTIAN CEDERVALL LAUTA. VERDEN FORSØGT FORKLARET er en samtalerække om det, der former vores fælles verden. Ugens gæster bidrager med forskningsbaserede perspektiver på temaer fra den offentlige samtale – det, vi taler om, stemmer om, strides om og samles om. Bliv klogere sammen med nogle af landets førende forskere, når de fra intimscenen i det historiske Universitetsbibliotek i Fiolstræde giver deres bud på, hvad der er op og ned i aktuelle diskussioner om emner, der betyder noget. NYE VIDENSKABELIGE SAMTALER HVER UGE PÅ / @verdenforsoegtforklaret / fiolstraede / fiolstraede https://podcasts.apple.com/dk/podcast... https://open.spotify.com/show/32QdQ2Y... Programchef: Mette Holbæk Programansvarlig: Elisabeth Nøjgaard Videoproduktion: Good Wind Studio Lydproduktion: Marco Diallo VERDEN FORSØGT FORKLARET er udviklet af Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Kan opera give dig jobbet? Så meget betyder ‘god smag’

Hvorfor indvandring er nøglen til et samfunds overlevelse

AI overtager måske dit job hurtigere end du tror

MDMA og svampe på hjernen: Psykedelika som medicin?

Jagten på universets dåbsattest

Nils Villemoes om ledelse

Rane Willerslev - Gud sat på prøve: Et komparativt studie af menneskeofring, bluf og tro

Universets, Jordens, livets og menneskets oprindelse (Q&A)

Politigården | Ep. 30 | Dansk Retshistorie med Ditlev Tamm

Sammenhæng mellem stress, depression og angst – Rikke Plougsbæk

Eske Willerslev: Hvor stammer vi fra?

Kvantecomputere: Fremtidens mirakel – eller bare hype?

An in-depth interview with the late Sir Alex Younger, the longest-serving MI6 chief | The Economist

Efter GLP-1: Bliver ‘fed’ noget, vi var i gamle dage?

Kryssing - Manden, der valgte forkert

Forstå strategien bag Trumps vilde valgkampsløgne

The Celts: Europe's Lost Legacy

Magtfulde mikrober: Din indre kemifabrik

Universets, Jordens, livets og menneskets oprindelse (Del 3)

