Chokoladetemperering: Sådan tempererer jeg chokolade! TUTORIAL

I denne video viser jeg, hvordan jeg tempererer chokolade. Når først du har taget på det, er det ikke spor svært at temperere chokolade - og en helt ny verden af kreative muligheder vil åbne sig for dig. Du kan temperere chokolade på mange forskellige måder: Over vandbad, på en marmorplade, med mycryo eller temperere chokolade i mikrobølgeovnen. Tempererer du i mikrobølgeovnen kan du enten hæve temperaturen i små skridt eller smelte chokoladen helt og pode den med frisk chokolade indtil du når den rette arbejdstemperatur. Jeg foretrækker uden tvivl den sidste metode og viser dig i dag hvordan du kan lykkes med at temperere chokolade HVER gang! Derudover viser jeg dig et lille trick til at få helt lige chokoladesnirkler. Følg med på instagram: www.instagram.com/maxhoffmanndose