Gud i dine hænder.

1. Gud, i dine hænder er det godt at bo, i din bolig falder jeg til ro. Når du rører ved mig, læges mine sår, al min uro visner og forgår. Lykken er at leve nær ved dig, min Gud, og i tak at synge glæden ud. 2.Gud, i dine hænder kan jeg græde ud, byrden, jeg har båret, tar du, Gud. Du vil ikke dømme, du, som selv blev dømt, gennemboret har du kalken tømt. Lykken er at leve nær ved dig, min Gud, og i tak at synge glæden ud. 3. Gud, i dine hænder kan jeg ånde frit, du er god mod alle, som har lidt. Det, som før var gåder, får hos dig et svar, når jeg ser, hvor ofte du mig bar. Lykken er at leve nær ved dig, min Gud, og i tak at synge glæden ud. 4. Gud, i dine hænder kan jeg sove ind, selv når der går skygger i mit sind. Gennem død og mørke fører du mig frem til dit lys, hvor glæden har sit hjem. Lykken er at leve nær ved dig, min Gud, og i tak at synge glæden ud. Holger Lissner, 1982. 2005. 2013 Melodi: Pekka Simojoki © Holger Lissner og Salmedatabasen / salmer.dk