Når systemet glemmer mennesket – på jagt efter rytme og resonans

Hvad sker der, når de sociale systemer, der er sat i verden for at hjælpe borgeren, ender med at blive mål i sig selv? I dette interview undersøger cand.psych. Ronnie Christensen og cand.comm. & filosof Asger Trier Engberg det moderne systemkollaps – og præsenterer et humanistisk modsvar baseret på musiske principper. I dag oplever mange borgere, at mødet med det offentlige sociale system er præget af ekstrem rationalisering og manglende brugervenlighed. Det er ikke systemet, der tilpasser sig det enkelte menneske, men derimod det levende menneske, der brutalt skal presses ned i systemets rigide kasser. Systemet er, med interviewets ord, blevet "menneskefjendsk". Med afsæt i sin forskning præsenterer Ronnie Christensen et radikalt anderledes alternativ. Ved hjælp af musiske termer argumenterer han for, at vi skal genfinde rytmen og resonansen i det sociale arbejde. Mennesket besidder sin egen naturlige rytme, og hvis hjælpen skal virke, må systemet formå at møde borgeren netop dér. Kun derved kan der opstå reel resonans – en meningsfuld genklang – mellem system og individ. Samtalen trækker tråde fra fortid til nutid og dykker ned i: Joseph Conrad og industrialiseringen: En genaktualisering af den klassiske humanistiske kritik af, hvordan maskintænkning og overdreven rationalisering fremmedgør og opsluger mennesket. Højskoletanken og det hele menneske: En vision om at vende tilbage til et menneskesyn, hvor borgeren ikke blot er et journalnummer, der skal effektiviseres, men et helt individ med ånd, krop og historie. Systemets asymmetri: En skarp kritik af den manglende brugervenlighed, hvor magtforholdet er tippet, og systemets overlevelse vægtes højere end borgerens trivsel. Deltagere: Ronnie Christensen: Cand.psych. og forsker bag den musiske tilgang til borgerinddragelse. Asger Trier Engberg: Cand.comm. og filosof med speciale i humanistisk samfundskritik.