TEST HISTORIEN: Kan man finde vej med en sekstant på Molslinjen?

Kan man finde vej med en sekstant fra Odden til Aarhus? Det tester vi i denne video, hvor museumsinspektør Kasper Rathjen fra Fiskeri og Søfartsmuseet sætter den gamle forgænger for GPS’en på prøve. Med opfindelsen af sekstanten i 1750’erne kunne sømænd nu ud fra solens højde og tidspunktet for målingen bestemme skibets breddegrad og dermed placere det på et søkort. Sekstanten afspejler sømandens evner, der i tilfælde af et stort James Bond lignende skurke-komplot ikke behøver hverken elektricitet eller satellit til at navigere på verdens have. I Test Historien afprøver vi, hvad historiens største opfindelser og vigtigste genstande dur til, og hvad mennesker var i stand til, før der var tænkt på os. For kun ved at se historien i aktion, forstår vi for alvor nutiden. Test Historien er produceret af Vores Tid, et medie for Danmarks kulturhistoriske museer. Tilrettelæggelse: Rasmus Borg Olesen Kamera og klip: Toke Lotz Vært: Troels Donnerborg Realiseret med støtte fra Slots- og Kulturstyrelsen, genstartspulje 2: Tilgængeliggørelse af kultur for alle - digitale tilbud til borgerne. #sekstant #testhistorien #aarhus #sailing #sejlads #navigation #færge #historie #historiskegenstande #søfart