Morten Kjaergaard - Kvantemekanisk information: hvad kvantecomputere kan og ikke kan

Kvantecomputere lover at kunne løse helt særlige problemer med en hastighed langt ud over, hvad nutidens supercomputere kan klare. Men at bygge disse maskiner er en enorm udfordring: information lagret i kvantemekanisk form er særdeles følsomme overfor støj i omgivelserne. dette foredrag vil jeg give en introduktion til, hvordan kvantecomputere fungerer, hvorfor fejlkorrigering er en afgørende teknologi for kvantecomputerens fremtid, og hvilke gennembrud vi kan forvente i den kommende tid fra dette forskningsfelt. Jeg vil også diskutere begrænsningerne – hvad kvantecomputere ikke kan – og give en ærlig vurdering af, hvor feltet står i dag, og hvor det (sandsynligvis) er på vej hen