NgC Hvad gør flere drivhusgasser ved strålingsbalancen. Strålingsbalancen og global opvearmning.

Drivhusgasser som CO2, metan og vanddamp påvirker Jordens strålingsbalance på følgende måde: Indgående solstråling: Kortbølget stråling fra Solen passerer relativt uhindret gennem atmosfæren og opvarmer Jordens overflade. Udgående varmestråling: Jorden udsender langbølget varmestråling (infrarød stråling) tilbage mod verdensrummet. Drivhuseffekten: Drivhusgasserne absorberer en del af denne udgående varmestråling og sender noget af energien tilbage mod Jorden. Dette er den naturlige drivhuseffekt, som holder Jorden beboelig. Når mængden af drivhusgasser stiger: Mere af den udgående varmestråling bliver fanget i atmosfæren Mindre varme undslipper til verdensrummet Mere varme sendes tilbage til Jorden Dette skaber en ubalance, hvor mere energi kommer ind end der slipper ud Resultatet bliver en gradvis opvarmning af Jorden, indtil en ny balance opnås ved en højere temperatur Dette er grundlæggende årsagen til den menneskeskabte globale opvarmning, hvor øgede udledninger af især CO2 forstærker den naturlige drivhuseffekt. Dette fører blandt andet til en nedkølingen af stratosfæren, som faktisk er et af de stærkeste observerede beviser for drivhusgassernes effekt. Her er de vigtigste observationer: Mens troposfæren (den nedre atmosfære) bliver varmere, observerer vi en afkøling af stratosfæren. Dette mønster er præcis hvad vi ville forvente ved øgede drivhusgasser: Mere CO2 i stratosfæren betyder at mere varme udstråles til verdensrummet fra denne højde Samtidig blokerer den øgede mængde CO2 i troposfæren for noget af den opadgående varmestråling, så mindre varme når op til stratosfæren. Resultatet er en koldere stratosfære. Vi ser også ændringer i den vertikale temperaturprofil af atmosfæren: Opvarmning i troposfæren Kraftig afkøling i stratosfæren Dette særlige "fingeraftryk" stemmer præcist overens med klimamodellernes forudsigelser for drivhusgaseffekten Satellitmålinger har dokumenteret dette mønster siden 1979, og det fortsætter præcis som teorien forudsiger. Dette mønster er særligt overbevisende fordi andre mulige årsager til klimaændringer (som f.eks. ændringer i solaktivitet) ville give et helt andet mønster af opvarmning/afkøling i atmosfærens forskellige lag.