Nymåne i Tyren d. 16 Maj 2026

Nymåne i Tyren 16 maj💫🌸 Dybden og forståelsen af nymånen i Tyren er så meget mere levende, når vi trækker vejret helt ned i maven og finder vores center. Det gør jeg også i forberedelsen af den kommende nymåne i Tyren video. For der er en særlig stemning af både alvor og leg. De nye energier peger ikke længere på langtidsplanlægning, kontrol, eller låsthed, men peger i den grad på en mere legende tilgang til livet. En lyst til at være her i nuet og se hvad der sker. Det er en dør vi kan vælge, men det kræver også at vi kapper linen til det der ikke længere passer til os. Det kan føles skræmmende at skifte fra jord og vand, til ild og luft. Det er to helt forskellige tilgange. Der er et hvidt lærred, som kan males i de farver du ønsker dig, men det er forbi det rationelle stadie hvor dine valg skal give logisk mening. Det er de valg du træffer, når du kan mærke det helt nede i kroppen, og som ikke er baseret på overlevelse, eller “det burde du.” Jeg vil gerne understrege: de valg du træffer nu, skal kunne mærkes langt nede i kroppen! “Livet skal have andre tilbud end overlevelse” Det handler om at kunne nyde og ære den vej vi har i livet. At vi tør forsvinde ind i den kreativitet og kærlighed, som rækker udover vores jordiske liv. Se på hvor langt vi er kommet og fejre vores nederlag og sejre, da de ofte er tæt forbundne. Det er ikke tid til at forsvinde ind i den gamle traume historie og blive ved med at dyrke vores snævre opfattelse af os selv og vores liv. Noget i os vil gerne dø. Du er ikke din angst Du er ikke det der skete med dig. Du er ikke sygdom. Du er ikke svigtet. Du er ikke dit sår. Du er ikke dit arbejde. Du er ikke dit forhold. Du er ikke dine børn. Du er ikke en bestemt rolle. Det er en del af dig, men ikke hele fortællingen, og nu er det tid til at rulle en ny fortælling ud- bryd rammerne, gør noget andet end du plejer, hop ud, lad livet bære dig💫🌸🌱🌈☺️ Nymåne i Tyren 16 maj 2026💫 #astrologi #AstroUpdate #selvudvikling #spiritualitet #energiupdate