Perfekt eller håbløs? - ny Peugeot 408 landet i Danmark

Mens elbilerne vælter frem lancerer Peugeot endnu en PHEV. Denne gang er det 408 PHEV der fås med enten 180 hk eller 225 hk. Den fås også med en 130 hk benzinmotor – men hey, vi skriver 2023 så hvem vil nøjes med ydmyge 130 hk? Testbilen er en GT med 225 hk. Det er ikke så sportsligt som det lyder, for GT-betegnelsen handler udelukkende om udstyr. Den har et batteri på ca. 13 kWh, en WLTP rækkevidde på 62-64 km og en realistisk elektrisk rækkevidde på ca. 45 km. Designmæssigt lander den et sted mellem 308 og 508, men mens de to andre er konventionelle personbiler, er 408'erne lidt højere og en mærkværdig blanding mellem en coupé, en SUV og en hatchback. På værdi for pengene, ville vi anbefale en 3008 med samme drivlinje (der er billigere) eller en 508 SW med samme drivlinje, der kun er 5-7.000 kr. dyrere. Men det er snusfornuften der taler, og Peugeot 408 handler vel om alt andet end snusfornuft? Se med når Bertel Jensen og Henrik Dreboldt tester den nye Peugeot 408 lige her. Skriv dig op til K&K nyhedsbrev her: https://kuffertogkoerehandsker.dk Scroll ned og sign up I bunden af siden.