Mille - ingen andre [feat. Annika] (Official Audio)

Lyt til hele Milles debutalbum (over)lever her: https://m1lle.lnk.to/overlever Lyt til Mille her: https://m1lle.lnk.to/playliste Følg Mille på TikTok:   / milleliendgaarddd   Følg Mille på Instagram:   / milleliendgaard   Følg Mille på Youtube: https://m1lle.lnk.to/subscribe Mille afslutter sin trilogi med debutalbummet (over)lever. Albummet markerer afslutningngskapitlet på en musikalsk trilogi, der begyndte med EP’en dagdrømmer og fortsatte med vågner. 3 kapitler af en ung musikers fortælling om sine inderste tanker, at gå fra barn til ung voksen og de ukontrollerbare følelser, der kommer ved at mærke og forstå den bagage, man bærer med sig i livet; erfaringer, minder og ar, der blomstrer ud af alle livets facetter og former en som menneske. Hvor dagdrømmer var præget af en indadvendt, observerende naivitet, og efterfølgeren vågner markerede et udadvendt møde med en ny verden og Milles relationer, tager (over)lever nu skridtet videre: erkendelsen. Mille går derfor fra en personlig og musikalsk rejse fra at være mere indadvendt til så udadvendt og til nu at have et ønske om at være fremadvendt. Albummet er en hudløs ærlig granskning af den bagage, vi alle slæber på – en fortælling om at pakke sine ar og erfaringer ud, acceptere dem og bruge dem som styrke til at gå videre. “Jeg elsker at beskrive det som en bagage. Det, der bliver pakket i bagagen – oplevelser, minder, traumer – er med mig hele vejen i livet. Jeg kan ikke ændre på bagagens indhold, men jeg kan smide dele og elementer væk eller bruge dem på forskellige måder i forskellige situationer. Mit album er en måde for mig at forstå, hvordan mine oplevelser har gjort mig til den, jeg er i dag, og hvordan jeg bruger dem til at bygge mig selv stærkere. Det handler om, hvordan ar ikke bare er ar, du kan dække med concealer, men at de har vist sig og fortsat kommer til at vise sig i mine reaktionsmønstre videre i livet. Det er for mig helt klart et fremadskuende og positivt album, når jeg selv lytter til det, selvom det umiddelbart ikke lyder sådan. Eller en erkendelse af, at jeg er den, jeg er også pga. alt det negative og det er ok. Jeg forstår bare på en måde nu alle mine oplevelser bedre end før og kan lære af dem og bruge dem fremad” fortæller Mille selv om albummets tema. Derfor er (over)lever et album, der handler om at vende overlevelse til liv og sætte en parentes rundt om det negative og fokusere på det positive. Men uden at negligere det negative. Det sameksisterer. Erfaringerne – fra romantiske brud til familiære kriser – er ikke længere stopklodser, men fundamentet for at kunne leve fuldt ud. For Mille er sorgen blevet en forudsætning for glæden; en uundgåelig symbiose mellem lys og mørke. Det er kunsten at (over)leve. Mille har en unik evne til at ramme en hel generations umiddelbarhed, hvilket har cementeret hende som en af tidens mest talentfulde og effektive sangskrivere. Med denne evne som det kreative centrum er albummet blevet til i samarbejde med toppen af danske producere, bl.a. Jeppe London, Samuel Ledet og T&O. I sommeren 2025 har hun spillet for fyldte festivalpladser landet over, udsolgt store dele af sin tour, samt både Vega og Train, haft 4 solo singler i Top50 (6 i alt med features) og vundet P3 Guld Talentprisen med en historieskabende og skelsættende optræden ved selv samme show sammen med de største kvindelige stemmer i dansk musik lige nu. (c) 2026 Warner Music Denmark