Grøntsagsspild som foder til grise

Ole Lawaetz Olesen har fundet en effektiv måde at udnytte det spild, der er i hans grøntsagsproduktion. Ved grøntsagsproduktion er der altid en del af grøntsagerne, der efterlades på marken, f.eks. pga. skader, fordi de er for små eller fordi dækblade pilles af. Ved kålproduktion kan det være helt op til 35%, der efterlades på marken og efterfølgende pløjes ned. Når man som Ole fodrer grøntsagsresterne til sine grise, og så efterfølgende får næringsstofferne tilbage til marken via gødningen fra grisene, bliver grøntsagsresterne udnyttet mere effektivt.