Mysnakes TV #46 - Regnskov i 20 år

Randers regnskov åbnede i 1996, men de første spæde tanker omkring en turistattraktion i Randers startede allerede i midten af 1980erne. Initiativtageren Regnar Kirkeby havde en klar tro på, at en udstilling omhandlende natur var den rigtige basis for en seværdig attraktion, og Regnskoven har nu været en kæmpe succes i 20 år. Direktør Henrik Herold fortæller os historien bag Regnskoven, viser nogle af hans favoritdyr, vi ser en video af en yderst begejstret Asser Øllgaard på slangejagt og meget meget mere. Randers Regnskov fylder 13/6 2016, 20 år, og vi vil hermed ønske Regnskoven og de mange fantastiske medarbejdere et stort tillykke med dagen.