Lakrids by Bülow - Den danske producent, der vil lære verden at elske lakrids | Homerunner

I 2007 startede et dansk lakridseventyr, da bornholmeren Johan Bülow skabte sit første stykke gourmetlakrids. I dag kender de fleste danskere de små, smagfulde lakridsstykker. Lakrids by Bülow havde store ambitioner fra starten. Så da de kom til Homerunner, var det med visionen om at sprede den danske kærlighed til gourmetlakrids ud til resten af verden. De havde brug for en partner, der kunne sikre dem en stabil distribution og de rette fragtaftaler på nye markeder. Samarbejdet resulterede i, at Lakrids by Bülow opnåede en rekordhøj omsætning i 2021 som følge af stor vækst i e-handlen med en stigning på 26% fra 2020. Pandemien blev startskuddet til et nyt forretningseventyr. Lakrids by Bülow er skabt med omtanke for de bedste råvarer. Den sanselige oplevelse, gode smag og duft er en essentiel del af at sælge noget spiseligt. Men som mange andre virksomheder, har det under coronapandemien været svært at drive forretning i lange nedlukningsperioder. ”Bülow har været en meget retaildrevet butik, men da coronapandemien ramte, måtte vi lukke rigtig mange butikker i flere måneder i 2020 og 2021, siger Michael Ewald Hansen, Chief Digital Officer, hos Lakrids by Bülow. Lakrids by Bülow ønskede ikke kun at komme sikkert igennem pandemien. De ville også tage et skridt mod at udbrede kendskabet til deres kvalitetslakrids verden over. Derfor havde de brug for at øge deres e-handel. ”At have et e-commerce-ben, vi kunne øge, har været en enorm redning for forretningen, fortæller Michael Ewald Hansen. Det skulle være nemt at få pakkerne ind på nye markeder Homerunners opgave var at sikre god distribution for Lakrids by Bülow. De søgte billige pakkepriser og de rigtige aftaler med lokalt kendte leverandører, der skabte tryghed hos internationale kunder. ” Homerunner har muliggjort en ekspansion på flere forskellige planer. De har åbnet for gode fragtleverandører i markeder, hvor vi ellers selv skulle ud at finde leverandører, siger Michael Ewald Hansen og fortsætter: ” De har samtidig været ude at indhente gode priser på leveringer, så vi ikke skal betale enormt høje fragtpriser til markeder, der ligger længere væk fra Danmark. Det er ting, der gør, at man nemmere kan skrue op for ydelsen uden for landets grænser. Den internationale ekspansion Jo længere væk Lakrids by Bülow er fra deres kerne marked, desto vigtigere er god distribution blevet. Johan by Bülow's internationale ekspansion er tydelig at mærke. I dag sælger de gourmetlakrids gennem konceptbutikker i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Tyskland og De Forenede Arabiske Emirater samt gennem 2.000 tredjepartsforhandlere i 35 lande. Dog er e-handel den største enkelt salgskanal med 36% af den samlede omsætning. Den rekordhøje omsætning nåede 293 millioner kroner i 2021, hvor væksten primært var drevet af en stigning i e-handlen på 26%. Begge Fredrik R. Nilsson og Michael Ewald Hansen mener, at adgang til ekspertise indenfor fragtområdet har været afgørende for succes. "Vi er en lakridsfabrik. Vi er gode til at producere gode lakridser. Vi er ikke eksperter i at fragte og flytte varer rundt" siger Michael Ewald Hansen, og Fredrik R. Nilsson bakker op: "Vi prøver altid at lære af de bedste, så vi kan nå vores fulde potentiale."