Kødrand

For at mindes Lise Nørgaard synes jeg, vi idag skal lave lidt “Matador-mad”. En ret fra mormor-køkkenet, - eller skal vi måske helt tilbage til oldemors køkken? En ting er sikkert,- det var ikke lærer Andersens livret. Men jeg synes nu ikke, den er så tosset. (Opskrift herunder) Kødrand 4 pers. 400 g hakket kalv og flæsk 3-400 g hakket okse 1 stort løg 2 æg 3 dl mælk (evt. lidt mere) 3 dl rasp Salt og peber Revet muskat Smør til randformen Riv løgene og kom dem over til det hakkede kød sammen med de øvrige ingredienser. Rør farsen rigtig godt igennem og sæt den køligt en halv times tid. Juster evt. på konsistensen med lidt ekstra mælk. Den skal være blød og behagelig. Smør randformen grundigt og fordel så farsen i den. Pres den godt ned i formen, så der ikke opstår lufthuller, men fyld den ikke for meget. Farsen vil udvide sig under tilberedning. Hvis der er fars tilbage, steger man den til små frikadeller - så er der også lidt til madpakken. Sæt randformen i ovnen i et vandbad i ca. 50-60 minutter ved 190 grader. Garniture: 1 blomkålshoved 6 gulerødder 1 spsk smør Hakket persille Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker. Fjern stokken på blomkålen og pluk / skær den i mindre buketter. Kog gulerødder og blomkål al dente i let saltet vand. Fisk grøntsagerne op og sæt dem til side. Grøntsagsvandet bruges til saucen. Lad lidt blive tilbage i gryden, kom en klat smør i og varm grøntsagerne op i smørvandet inden servering. Vend lidt hakket persille i. Til esdragon sauce 1 spsk smør 1 spsk mel 1/2 liter grøntsagsvand 2 dl fløde Et lille bløb koncentreret hønsebouillon 1/2 bundt fransk esdragon, finthakket Friskkværnet peber Smelt smørret og kom melet ved. Lad det bage igennem uden at det tager farve og spæd så med grøntsagsvandet mens der piskes. Tilsæt fløde, lidt koncentreret hønsebouillon og den hakkede esdragon. Lad saucen koge igennem for svagt blus og smag til. Anret kødranden på et passende fad. Kom grøntsager i hullet i midten og rundt omkring. Server saucen i saucekande samt kogte kartofler til. Og bed så lærer Andersen om at holde sin mund og spise sin mad!