HØR GODT EFTER! Unge er med i opgaveudvalg i Gentofte

I Gentofte Kommune bliver børn inddraget som politikudviklere i opgaveudvalg, som kommunalbestyrelsen nedsætter til at beskæftige sig med et aktuelt tema eller en problemstilling, eks. læring fra corona. Et opgaveudvalg består typisk af fem lokalpolitikere og ti borgere - herunder børn - som over en begrænset periode udvikler en politik eller nogle anbefalinger indenfor området. Denne film er en del af en række film om børneinddragelse, som Børnerådet har produceret i samarbejde med fotograf Jonas Normann. Filmene præsenterer gode eksempler på vellykket børneinddragelse i danske kommuner.