18. november 1984 Brøndby-VB 0-0

18. november Brøndby-VB 0-0 Alex Nielsen - John Sivebæk, Knud Herbert Sørensen, Jørgen Bach Andersen, Troels Knudsen, Peter Hansen. Kurt Bakholt, Gert Eg, Brian Bertelsen, Steen Thychosen. Julian Barnett. Udskiftningsspillere: Per Jørgensen afløste i det 80. min. Brian Bertelsen Henrik Ravn afløste i det 65. min. Troels Knudsen Dommer: Peer Frickmann. Tilskuere: 7.571 (stadionrekord). Et point og VB var dansk mester uanset resultat af kampen AGF-Lyngby. Og det ene point, som VB reddede hjem fra Brøndby stadion, var ganske fortjent. For der var ikke tale om en kamp, hvor VB gravede sig ned og med alle midler ville spille på 0-0. Når kampen alligevel sluttede målløs, skyldtes det to ting, glimrende målmands- og forsvarsspil hos Brøndby samt atter en uheldig Steen Thychosen. Bl.a. sparkede han fra ganske nært hold, præcis som han burde. Og helt mirakuløst fik målmanden i første omgang halvklaret, hvorefter en forsvarsspiller på næste forsøg fra Thychosen fik reddet på målstregen. Steen Thychosen skulle ikke have de 50.000 kr., der af Tipsbladet var ud- sat til den spiller, der først scorede 25 mål i sæsonen. Nu måtte VB'eren »nøjes« med 24.000 kr. for sine 24 mål i de 30 turneringskampe. Men også VB's forsvar kæmpede strålende i denne altafgørende kamp om det danske mesterskab. Og selv om der var nerver på hos de om- kring 2.000 tilrejsende VB-tilhængere, så brændte det aldrig for alvor på foran VB-målet. Det tillod et stærkt spillende forsvar med John Sivebæk og Knud Herbert Sørensen ikke hjemmeholdets angribere. Kampen som helhed, så havde VB de fleste og farligste målchancer. Brøndbys største tilbud opstod i anden halvlegs femte minut, da Ole Østergaard havde passeret Alex Nielsen. Men Knud Herbert Sørensen havde forudset situationen og var nået tilbage og fik sparket væk. De øvrige Brøndby-forsøg tog enten Alex Nielsen sig af, eller der blev sparket ved siden af. Igennem samtlige 90 minutter virkede det som om, VB havde kontrol over begivenhederne. Det ene point var sikret. VB var dansk mester for femte gang.