Den Sidste Bonde i Grejs 2018

Vejle kommune har fået 16 km ny vandresti i et ganske særligt naturområde. For første gang er det blevet muligt at gå ad offentlig sti gennem grejsdalen og hørup Ådal, hele vejen fra vejle til Jelling eller omvendt. Kulturhistorien på strækningen er særligt spændende, ikke mindst fortællingerne om åens mange møller. Arne Madsen, der har boet hele sit liv langs Grejs Å fortæller i filmen om sin barndom som bondedreng på egnen, i en tid hvor alle ressourcer blev udnyttet og alle i familen måtte hjælpe til, for at få dagligdagen til at hænge sammen. Stien snor sig igennem urørt skov og langs brusende vandløb igennem et landskab, der for Danmark må siges at være ekstremt kuperet.